Galleri Alstrup

Ikoner, Skytsengle og Helgenbilleder.

PRESSEMEDDELELSE:

Alice Skals: 'Kristus Pantokrator'Elsebeth Larsen: 'Skytsengel'F. Roberts: 'Frans af Assisi'

Galleri Alstrup indleder den nye sæson Palmesøndag med udstillingen "Tradition og fornyelse, Ikoner, Skytsengle og Helgenbilleder". Naturligtvis har udstillingen med  Påskens opstandelse at gøre men også nytolkninger af de religiøse billeder, myter og helgener. Udstillerne er de 2 ikonografer Alice Skals og F. Roberts og grafiker Elsebeth Larsen.

Ikonen hører til i de ortodokse russiske, græske og byzantinske kirker. Det er et helligt billede og anvendes som et væsentlig led i den kristne forkyndelse.
Den byzantinske ikontradition har rod i et årtusindgammelt håndværkhvor maleren "skriver" ikonen og kaldes ikonograf.

Fælles for de 2 udstillende ikonografer er at de har skrevet/malet ikoner igennem 10 år og at den håndværksmæssige tilgang har været en stor drivkraft. Samtidig beskriver de også hvordan fordybelsen ind iikonen er blevet en meditativ rejse, hvor den åndelige dimension får sin plads.
Ikonen er ingen kopi men kaldes en gentagelse og er således lige så "rigtig" som originalen.

Alice Skals har fået sin uddannelse gennem undervisning af ikonograf Gitte Buch, Langeland og ikonograf og teolog Christi Covrig, Moldavien.

F. Roberts er oprindeligt uddannet Kulturhistorisk Konservator fra London University. Hun har taget kurser hos Søster Abraham og hos den græske ikonograf og munk Gregorius. Som noget nyt har F. Roberts forladt ikonenverdenens trygge og fastlagte symbolindhold og malet sit første helgenbillede, Frans af Assisi.

Elsebeth Larsen er læreruddannet og har beskæftiget sig medbilledsproget både i sin undervisning og i sin personlige kunstneriske proces. Hun arbejder alsidigt med rumlige materialer som ler og beton og med det plane udtryk i form af maleri, akvarel og grafik. Ved denne udstilling er det hendes grafiske skytsengle, vi bliver præsenteret for.

Alle er velkomne til ferniseringen Palmesøndag kl. 15 - 17, hvor der vil være mulighed for at træffe de 3 kunstnere og høre dem fortælle om deres arbejder, og hvor Galleri Alstrup byder på et glas vin.

Udstillingen kan ses i Galleri Alstrup til og med søndag d. 2. maj 2010.