Galleri Alstrup

14. april - 26. maj 2019. Mødet med dyret - Charlotte Bøgh og Elna Christiansen

PRESSEMEDDELELSE:

Så er vi klar til en ny sæson i Galleri Alstrup.

Palmesøndag d. 14. april har Galleri Alstrup fernisering på sin påskeudstilling, denne gang med Charlotte Bøgh med malerier og tegninger og Elna Christiansen med skulptur.

Fælles for de 2 kunstnere er temaet eller motivet, som også udstillingens titel "Mødet med Dyret" indikerer. Men fællesskabet rækker også ind i den kunstneriske metode, hvor både Charlotte Bøgh og Elna Cristiansen arbejder med direkte kontakt med dyret, som ved en croquis skitse.

Charlotte Bøgh fortæller: " For mig er det nærværet der skaber billederne. At øjeblikket- det flygtige nu og her - kan være som e åben dør ind i alting. Og at åbenhed i mødet med dét uden for en - den anden - skaber nye erfaringer og betydninger - nye billeder."

Charlotte Bøghs motivverden kredser om landskaber, mennesker men mest om dyr. Hendes kunstneriske karriere tog for alvor fart i 2003 med en rejse til Borneo for at male orangutanger, som et selvstændigt kunstnerisk formidlingsprojekt i samarbejde med og støttet af forskellige kulturinstitutioner.
Siden fulgte flere arbejdsophold ude "i felten" : Thailand, Kunstnerboligen på Hirsholmene, Malerhuset på Fanø, Givskud Zoo, Aalborg Zoo, ZOO Kbh. Og selvfølgelig i Veddinge Bakker/Odsherred, hvor hun bor og arbejder. Med på udstillingen i Galleri Alstrup er bl.a. billeder af heste fra et ophold på Slettingen Kunstnerrefugium i Nordjylland og fra Dovns Klint på Sydlangeland.

Billedhugger Elna Christiansen arbejder, hvor hendes modeller bor, så det f.ex. er zoologiske haver i Danmark og udlandet, der får besøg af kunstner og kavalet. Billedhuggeren modellerer foran orangutangen, mens den bevæger sig rundt i sit bur og ofte er der flere skulpturer i gang samtidig, så enhver bevægelse kan indfanges.
Som under croquistegning skal Elna være klar, når det gælder. Der således ikke tale om slowmotion, mere en slags flow-motion hvor hænderne gør det, hovedet aldrig vil kunne fatte- når sansning dyr og menneske går op i en højere enhe Denne krævende dynamiske arbejdsproces gi en løssluppen naturalisme med hovedvægten lagt på det væsentlige skulpturen fungerer fra alle sider og at bevægelsen er indfanget.

Elna Christiansen fortæller om sit arbejde: "Alle mine dyr modelleres direkte efter levende model. Det kræver stort nærvær og brug af alle sanser. De eksotiske dyr finder jeg rundt omkring i Europas Zoologiske Haver- jeg har modelleret i København Zoo- Tallinn Zoo- Aalborg Zoo- Givskud Zoo- Cirkus Dannebrog- staldene på Carlsberg- desuden på marker- gårde- private hjem - ja hvor som helst jeg har fundet dyr. Som et lokalt islæt til netop denne udstilling er orangutangerne Mona og Anna fra Ålborg Zoo, samt ulve fra Nationalpark Thy, der dog er modelleret i Kbh Zoo."

De 2 kunstnere har tidligere udstillet sammen i andre sammenhænge, men det er første gang vi har mulighed for at præsenterer dem her i Galleri Alstrup, og vi glæder os til at vise vores publikum udstillingen. Vi har fernisering Palmesøndag kl. 15, hvor alle er velkommen. Begge kunstnere vil være tilstede ved ferniseringen.