Galleri Alstrup

1. december - 24. december 2017. Englefryd

PRESSEMEDDELELSE:

I anledning af julen har billedhugger Jan Anker Petersen fra Galleri Alstrup lavet en serie af engle. Serien består af 24 engleskulpturer. En for hver dag i julemåneden fra den 1. til den 24. december. Årets serie hedder EngleFryd og på lørdag d. 9. december fra kl.16 kan hele serien ses samlet i Galleri Alstrup. Dette giver også en anledning til at ønske galleriets faste gæster en glædelig jul over en kop gløgg.

“ For 3 uger siden kom vi hjem fra en studietur til Japan. Turen har været meget givende og et projekt med engle var en nærliggende måde at komme i gang på værkstedet igen. Det var i 2013 jeg lavede den sidste engleserie. Umiddelbar tror jeg ikke at inspirationen fra Japan kan ses i de enkelte engleskulpturer men Japan er et magisk land hvor man oplever at ånd og hverdag går hånd i hånd.” siger Jan Anker .

De 24 engle, der hver udgør et unikt kunstværk, er modelleret i stentøjsler og efterfølgende rakubrændt. Englene fra denne serie sælges udelukkende i december måned i år.

Med hver af de 24 skulpturer følger et certifikat, der attesterer den enkelte engel som en del af dette års engleserie, “Englefryd”. Som afslutning på projektet udsendes "Englegeografi"; et lille hæfte med billeder af englen og hele engleflokken og med oplysninger om, hvor i verden englene fra denne serie er landet.

Alle er velkommen og vi håber at se rigtig mange i galleriet på lørdag.