Galleri Alstrup
Hanny Abel, Jan Anker Petersen
ANMELDELSE: Nordjyske stiftidende 5/7 00

BesjæIet og rituelt
KUNST
Hanny Abel, Jan Anker Petersen
Det lille seriøst arbejdende Galleri AIstrup holder 10 ars jubilæum med en udstilling af egne værker.
Det er der kommet en rigtig interessant udstilling ud af.
Hanny Abel viser keramik og Jan Anker Petersen bemalede jernskulpturer.
Det hvide stentøj og det sorte jern står godt til hinanden. Hele udstillingslokalet er harmonisk og afbalanceret. Kontrasten mellem værkerne skaber en inciterende spænding.
Hanny Abels former er nyskabende. Der er tale om noget så sjældent som besjælet keramik. Godt nok er alle værkerne tituleret: Kuglevase, men de udgør hver for sig nogle små skulpturer, idet hvert værk består af flere kuglerunde vaser, der før brændingen er sat sammen i organiske former.
Kuglerne varierer i størrelse, og den åbning, hvor en blomst kunne sættes, peget i forskellige retninger. Der er derved skabt nogle kolonier af kugler, der udstråler et rørende tegn på liv. De sorte åbninger ser bedende på publikum som barneøjne på madmor, eller er det måske sultne munde, der venter pa godbidder? Disse figurer er rørende tiltrækkende.
På en figurkoloni med syv familiemedlemmer er en lille en gået lidt væk fra de øvrige, akkurat som en lille frisk fyr på uartig udflugt. Det virker stærkt på den iagttager, der får øje på ham.
Nogle af kuglekolonierne står alene, men ikke ensomt på hver sin sokkel, men kunstneren har ogsa skabt en hel nation af kolonier på et centralt anbragt bord. Hver kugle har samme form, men variationen opstår ved forskellen på den måde, de er hægtet sammen med hinanden.
Man skal være lidt af en kunstner, hvis man drister
sig til at sætte blomster i disse vaser uden at mindske fortryllelsen.
Jan Anker Petersens abstrakte jernskulpturer forstyrrer absolut ikke her. Tværtimod. Trods abstraktionen er der også liv i dem.
De virker på en gang meget moderne, men man får også en umiskendelig fornemmelse af hilsener fra en fjern oldtid. Det er, som om fortidens tegn vil fortælle os noget vigtigt.
Det gøres med enkle midler. En figur består blot af to stykker jern i to halvcirkler, men de er sammensat på en sadan måde, at man fornemmer et væsen, der er ude pa en søgende vandring.
En tårnlignende figur med tre lange ben bringer mindelser om ældgamle rituelle handlinger. En cirkelform med en stejlende hest vil vi kalde Solvognen fra Aistrup.
Man får sat fantasien i sving, når man ser på hans figurer. Flere af dem har mindelser om dyr eller mennesker, mens andre er mere skulpturelle abstraktioner.
Alle er de groft udskåret i jernplade eller i stænger. Man fornemmer stemningen af den aggressive sprøjten afsmeltet jern fra skærebrænderens strålespids. Maske har de måbende små vaser overværet fremstillingsprocessen.
Leif Bøgh
kultur@nordjyske.dk
Galleri Alstrup
10års jubilæum.
Til 4. september